Centered Riding Instructor - Fysiurgisk hesteterapeut - Kranio sakral terapeut - Hestetræningskonsulent - Hestemassør
Hesteterapeut & -træner

Træning
Træning med hestens velvære, bedst mulige styrketræning og psyke i fokus!
Alsidig træning er det bedste for både hestens krop og sind. Mine træningsprincipper er en god blanding af klassisk dressur, centreret ridning, bomarbejde, gymnasticering, træning med fokus på den bedst opnåelige funktion af hestens krop - og så alt det med baggrund, at der bliver trænet på hestens præmisser.
Træning er ikke kun ridning og jordarbejde med heste. Træningen begynder, så snart man nærmer sig hesten og vil have kontakt med hesten. Allerede her kan der opstå massevis af uhensigtmæssige bevægelser, lyde, berøringer, som kan være med til at lave en ''problemhest'', en meget sensitiv hest, som reagerer på alting. Men at problemet er opstået er ikke hestens skyld - men det kan heldigvis trænes væk igen.
I min træning omkring ridning koncentrerer jeg mig om rytterens opstilling og at equipagen skal være selvbæring, styrke, stabilitet og balance. Dette skal fungere optimalt fra både jorden og fra hestens ryg.
Formålet er at gøre ridningen så let som muligt for både hest og rytter – men især med fokus på hestens holdbarhed og glæde ved den daglige træning.
Med uddannelsen som hestetræningskonsulent, arbejder man ud fra hestens indlæringspsykologi - altså hvordan lærer hesten nemmest, hurtigst og bedst. Det består af mange forskellige værktøjer, som gør træningen lettere, sjovere og helt uden en slåskamp med hesten!
Jeg tager både heste i ridning og tilridning hjemme og træning ude hos hesten og ejer mm.

Tilridning, ridning
& jordarbejde
Tilridning fra rå hest til træning på M-niveau i dressur, omskoling, targettræning, jordarbejde, bomarbejde mm.

Adfærdstræning
- Farlig/stresset adfærd
-Angst/urolig adfærd
- Trailerlæsning
- Respekterer ikke afstand mm.

Undervisning
- fra Jord og fra Ryg
- Rideundervisning
- Jordarbejde
- Targettræning
- Longearbejde mm.